Yngre moræne | ||
Randmoræne/dødislandskab | ||
Bakkeø | ||
Tunneldal | ||
Hedeslette | ||
Klit | ||
Yoldia | ||
Littorina | ||
Marsk | ||
Inddæmmet areal | ||
Grundfjeld |
"Yngre moræne" er en betegnelse, der dækker over moræneaflejringer fra sidste istid Weichselistiden. I Danmark ses de i alle landsdele med undtagelse af området vest for hovedopholdslinien, hvilket svarer til Vestjylland syd for Bovbjerg, vestlige del af Midtjylland og vestlige del af Sønderjylland. "Yngre moræne" er således en fællesbetegnelse for samtlige moræner fra weichselisen uanset om de er afsat af et baltisk isfremstød eller norsk isfremstød i Weichsel.
16 | Hestehaven 3 | 17 | Hestehaven 1 | 20 | Karlslunde |
21 | Hestehaven 2 | 378 | Skærsø | 520 | Gummerup |
568 | Bellinge | 674 | Tune | 676 | Karlstrup |
681 | Torslunde | 1029 | Rold Skov | 1248 | Tirstrup |
1324 | Vinderslev | 1694 | Revninge | 1785 | Gislum |
1810 | Almindingen | 1817 | Arnager | 1967 | Rødvig |
2004 | Sønderskov | 2049 | Halkær | 2055 | Østrup |
10211 | Karhus Skov |
Randmoræner ses som kraftige, aflange bakkerygge i terrænet. De er et udtryk for aflejring ved fronten af isen. Når iskappen trækker sig tilbage står randmorænestrøget igen som en grænse for isens udbredelse. Udover morænen afsat af isen kan en randmoræneryg bestå af opskudte flager af ældre aflejringer. Randmorænebakker ses mange steder i Danmark, og de to flotteste randmorænestrøg er ved Mols, hvor to brætunger i hhv. Kalø Vig og Ebeltoft Vig har presset Mols Bjerge op, og Vejrhøjbuerne i Odsherred.
Dødislandskab opstår, hvor iskappen trækker sig tilbage og efterlader mindre enheder af is, der langsomt smelter. Den herved fremkomne indsynkning sammen med afsmeltningsstrømme fra isen, aflejringer i isopdæmmede søer samt randmorænens indvirkning giver et kuperet landskab med mange bakker og lavninger.
1246 | Torup Mark | 1247 | Femmøller | 1339 | Mønsted |
1473 | Lilleskov |
Bakkeølandskabet er placeret vest for hovedopholdslinien. Bakkeøerne har et lavt relief, da det er moræneaflejringer helt fra forrige istid (Saale), der har været udsat for smeltevand og jordflydning. Dette giver en udjævning af terrænet, og ydermere har smeltvandsaflejringer fra sidste istid (Weichsel) udfyldt de lavereliggende dele af landskabet. Tilsammen giver det indtryk af et forholdsvist fladt landskab.
740 | Vittrup | 760 | Galtlund Plantage | 761 | Galtlundgård |
846 | Lunderup Lund | 872 | Øster Vrøgum | 1391 | Haderup |
1529 | Simonstrup | 1537 | Lybæk | 1538 | Tvis |
1569 | Risbjerg | 1592 | Kvong | 1658 | Bjerndrup |
1674 | Fole | 1740 | Øster Finderup | 1855 | Brøndlund |
1875 | Roost | 2020 | Askov | 3077 | Sørvad |
En tunneldal er en dal, der er dannet af smeltevandet under isen. Smeltevandet har været under tryk, og der kan i dalbunden være aflejret banker af grus og sand, som i dag ses som småbakker. Tunneldalen har ved skrænter en markant afgrænsning til det omgivende landskab.
Hedesletter består af smeltevandsaflejringer afsat foran isfronten. Det er velsorterede aflejringer, der for det meste består af sand, men kan også være silt eller ler. En hedeslette er tilsyneladende flad, måske med enkelte enkelte erosionsdale, men i virkeligheden falder det topografiske niveau væk fra isranden. Et eksempel på dette ses ved Skelhøje sydvest for Viborg, hvor der i slutningen af sidste istid er dannet en smeltvandskegle, der breder sig ud i sydvestlig retning og danner hedesletten. Langs hovedopholdslinien er der flere af sådanne aflejringskegler, der er dannet ud for porte i isen, hvor smeltevandet er strømmet ud. Udover området vest for hovedopholdslinien ses hedesletter/smeltevandsaflejringer foran andre israndslinier f.eks. Tirstrup Hedeslette, og i dalstrøg, der har virket som afvandingskanaler for smeltevandet.
809 | Sig | 1124 | Myrhøj Plantage | 1338 | Viborg Vestermark |
1347 | Gammelstrup Hede | 1358 | Kongenshus | 1417 | Alhede |
1575 | Borris Sønderland | 1589 | Kølkær | 1626 | Omvrå Søndermark |
1769 | Ørslev | 1840 | Sofiedal |
Klitter består af meget velsorteret sand. Klitlandskabet forekommer hyppigst langs kysterne, men klitter kan findes overalt, hvor store sandmængder bliver tilgængelige for blæsten. De er derfor også tilstede f.eks. på hedesletter og i sandede moræneområder. Man bruger i denne forbindelse betegnelsen indsander. Eksempler på områder med indsander i Danmark er Thy, Vesthimmerland og Nordsjælland.
375 | Egtved | 1597 | Dronningmølle | 1603 | Korsø |
1616 | Øland | 1824 | Birkelev Plantage | 1883 | Lodbjerg Klitplantage |
Yoldiaflader er områder med hævet havbund. I denne forbindelse er der tale om senglaciale havaflejringer, der er hævet over havniveau som følge af jordskorpens relative opløft, efter den er blevet frigjort for den tunge iskappe. Yoldiafladerne ses i Vendsyssel.
1184 | Ulsted | 1185 | Donstedkær | 1217 | Mosbjerg |
1909 | Tylstrup |
Littorinaflader er områder med hævet havbund. De er postglaciale af alder, og er fremkommet ved opløft af jordskorpen efter bortsmeltning af iskappen. Littorinafladerne ses i det sydlige Vendsyssel, Østhimmerland, i tidligere smeltevandsdale og i lavtliggende kystnære områder.
1384 | Klarup | 1600 | Fjerritslev |
Marsk er aflejringer dannet ved sedimentation i tidevandszonen. Dette kan bl.a. iagttages ved vekslende lagtykkelser i jordprofilet.
906 | Margrethe Kog |
Arealer inddæmmet ved diger og tørlagt ved afvanding. Arealerne bliver hovedsagelig brugt til landbrugsdrift. Det er områder, som tidligere har været lavbundede fjorde og vige. Det er lokaliteter som f.eks. Lammefjord i Odsherred, Kolindsund på Djursland og Vålse Vig på Falster.
Krystalline bjergarter, som her i Danmark findes på Bornholm. Der kan over grundfjeld dannes jordbund, og alt efter bjergartens beskaffenhed kan jordbunden blive næringsrig eller -fattig.